J.E. Colbiørnsen, Jakob Edvard Colbiørnsen, 19.11.1744-13.2.1802, dansk jurist; bror til Christian Colbiørnsen. J.E. Colbiørnsen havde som universitetslærer og senere som embedsmand stor indflydelse i sin samtid. Han blev i 1771 prokurator, dvs. advokat, ved Højesteret, og var 1772-89 juridisk professor ved Københavns Universitet. I 1799 blev han præsident (justitiarius) for Højesteret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.