J.C. Lavater

Faktaboks

J.C. Lavater

Johann Caspar Lavater

Født
15. november 1741
Død
2. januar 1801

J.C. Lavater udarbejdede i 1770'erne en videnskabeligt baseret lære om fysiognomi, dvs. principper for, hvorledes man i et menneskes ydre (ansigtstræk og kropsbygning) kan aflæse dets karakter og egenskaber. Skønt læren aldrig vandt fuld tilslutning, byggede andre videre på tankegangen, til dels i absurde retninger, indtil den i 1900-t.s begyndelse tabte terræn og blev manet i jorden af moderne videnskab. Her er Lavater selv portrætteret ca. 1780 af den tyske kunstner Johann Heinrich Lips.

.

Artikelstart

J.C. Lavater var en schweizisk præst, forfatter og en af sin samtids mest elskede og latterliggjorte åndspersonligheder. Hans retskafne patriotisme (Schweizerlieder, 1767) fik ham til som ung teolog at angribe regeringskorruption og som aldrende præst til at protestere mod overgreb fra det revolutionære styre. Han døde af såret efter en fransk kugle, der ramte ham under den franske besættelse af Schweiz i 1799.

Lavaters rationalistisk farvede, inderlige kristendom forbandt sig med en sværmerisk Jesusfromhed, der fik ham til at ane åbenbaringer overalt (Aussichten in die Ewigkeit, 1768-1778) og bragte ham i konflikt med vennen Goethe og Moses Mendelssohn, men nærmere til F.A. Mesmer og spiritistiske kredse, også ved det danske hof. Hans overbevisning om, at ånden udtrykker sig i materien, fik ham til at udvikle og praktisere en fysiognomisk analyse (Physiognomische Fragmente, 1775-1778), der fremkaldte begejstring i kredse, der dyrkede geniet, og satire af G.C. Lichtenberg.

Lavater havde gennem digteren Jens Baggesen og familierne Reventlow og Schimmelmann kontakt med Danmark. Hans rejsedagbog, J.C. Lavaters Rejse i Danmark i Sommeren 1793, udgav Louis Bobé i 1898 med indledning og noter på dansk.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig