Artikelstart
J.B. Priestley, John Boynton Priestley, 1894-1984, britisk forfatter og publicist, uddannet ved Cambridge University. Han skrev både romaner, skuespil og essays og gjorde et betydeligt arbejde for BBC. Som romanforfatter debuterede han med den succesrige The Good Companions (1929, da. Kammeraterne, 1930). Som popularisator var han elev af H.G. Wells, talte som denne altid den lille mands sag og havde en eminent evne til at gøre det svære enkelt, bl.a. i populærvidenskabelige bøger om dybdepsykologen C.G. Jung. Af hans mange dramaer er bl.a. An Inspector Calls, opført første gang 1946 og filmatiseret 1954, blevet en klassiker.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.