Jørn Nielsen, 1919-1996, dansk arkitekt. Nielsen, der tog afgang fra Kunstakademiet i 1944, havde tegnestue s.m. Halldor Gunnløgsson 1952-87. Deres værker omfatter en række rådhuse, bl.a. Tårnby (1957-59) og Fredericia (1963-65), men de er især kendt for Udenrigsministeriets bygninger på Christianshavn (1977-80). Nielsen fik tildelt Eckersbergs Medalje i 1959.