Jørn Halberg Beckmann er en dansk psykolog; siden 1978 chef for klinisk psykologisk afdeling ved Odense Universitetshospital; adjungeret professor i psykologi ved New York University siden 1994. Han har udført undersøgelser inden for forebyggelse og behandling og er desuden kendt for forsøg med psykologisk profilering af ukendte gerningsmænd til forbrydelser og for aktuelle indlæg om bl.a. børn, stress og udbrændthed. Beckmanns vigtigste værker er disputatsen Breast cancer and psyche (1989) og Psykologien i perspektiv (2006).