Jørgen de Mylius er en dansk musikjournalist, tv- og radiovært og forfatter.
Han var fra 1963 til 1997 fast tilknyttet Danmarks Radio. Programmerne Efter skoletid, Ugens Top 20 og Ung Time, som han producerede under navnet Jørgen Mylius, var i 1960'erne og 1970'erne nogle af DR's få indrømmelser til den ekspanderende ungdomsmusikkultur, som den især kom til udtryk gennem grammofonpladesalget og de kommercielle hitlister. I 1977 gik Mylius over til tv-mediet, hvor han markerede sig som studievært, bl.a. i Melodi Grand Prix-sammenhænge.
Jørgen de Mylius har skrevet bøger om The Beatles (1969), Elvis Presley (1977), Cliff Richard (1986) og Jodle Birge (1992) samt leveret tekster til dansktop-sangere.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.