Jørgen Steen Sørensen

Faktaboks

Jørgen Steen Sørensen
født:
21. april 1965

Jørgen Steen Sørensen.

.

Jørgen Steen Sørensen, f. 21.4.1965, dansk jurist. Jørgen Steen Sørensen blev cand.jur. i 1990 og arbejdede efterfølgende som fuldmægtig i Justitsministeriet 1990-92 og 1994-98 og som fuldmægtig hos Folketingets Ombudsmand 1992-94. Efter et studieophold i Montpellier i Frankrig i 1998 blev han kontorchef i Lovafdelingen i Justitsministeriet, og efter et år som konstitueret dommer i Østre Landsret 2001-02 blev han i 2002 udnævnt til afdelingschef i Lovafdelingen i Justitsministeriet. Her arbejdede han frem til 2004, hvorefter han havde et års arbejdsophold i den britiske centraladministration (Home Office og Cabinet Office). Ved hjemkomsten fortsatte han som afdelingschef i Justitsministeriet frem til 2007. Herefter var han rigsadvokat, inden han i 2012 afløste Hans Gammeltoft-Hansen som Folketingets Ombudsmand.

Sørensen har sideløbende været ekstern lektor i forfatningsret og retsfilosofi ved Københavns Universitet, anklager i Københavns Politi og hos Statsadvokaten for København og Bornholm, ligesom han har rådgivet Danida om udvikling af retsvæsenet i bl.a. Uganda.

Sørensen har fra 2011 været adjungeret professor ved Aarhus Universitet, og i flere år har han været Danmarks repræsentant i EU's såkaldte Venedig-Kommission (The European Commission for Democracy through Law). Han har endvidere udgivet en række artikler i juridiske tidsskrifter.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig