Jørgen Prytz Johansen, 4.11.1911-29.8.1989, dansk religionshistoriker, professor ved Københavns Universitet 1965-81. Han var elev af Vilhelm Grønbech, om hvem han udgav Religionshistorikeren Vilh. Grønbech (1987). Hans studier af maoriernes religion er skelsættende ved brug af kildemateriale og tolkning af ritualteksterne fra originalsproget, fx Maori og Zuni. To naturfolk og deres religion (1962).