Faktaboks

Jørgen Kock
Død
1556

Jørgen Kock var en dansk møntmester og politiker.

Kock var borgmester i Malmø 1523-1536 og 1540-1556. I Malmø, som var rigets vigtigste møntsted, forestod Kock fra 1518 Christian 2.s udmøntning af underlødige klippinge til finansiering af felttoget mod Sverige.

Efter kongens flugt i 1523 forsvarede Kock Malmø, men han formåede efter kapitulationen i januar 1524 at gå i sejrherren Frederik 1.s tjeneste.

Han beholdt sin borgmesterpost og blev endda adlet 1526. Fra 1527 støttede han de lutherske prædikanter i Malmø. Han bevirkede 1529-1530, at de blev anerkendt, og at byen overtog den katolske kirkes ejendom til verdslige formål.

Under og efter Grevens Fejde

Under Grevens Fejde 1534-1536 stillede Kock Malmø på Christian 2.s side. Efter byens overgivelse til Christian 3. formåede han utroligt nok at vinde sejrherrens tillid, efter at han for anden gang havde holdt med den tabende part.

Jørgen Kock havde stor personlig formue, og det tillod ham at yde Christian 3. store lån. I 1540 blev han atter borgmester i Malmø, men møntmester blev han dog ikke mere.

Kocks hus i Malmø er i dag en af Nordens bedst bevarede verdslige bygninger fra den sene gotik.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig