Jørgen Friborg, d. før 1625, dansk byg- og murermester. Friborg medvirkede ved opførelsen af Slangerup Kirke 1586-88. Som Christian 4.s bygmester på Frederiksborg Slot i Hillerød 1599-1614 forestod han opførelsen af tre af hovedslottets fløje, de to parallelle bygninger på mellemste holm, Slotsherrens Hus, Kancelliet og Sparepenge.

Disse bygninger er formentlig baseret på tegninger af arkitekten Hans van Steenwinckel d.æ. og derfor ikke Friborgs eget selvstændige værk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig