József Antall, 8.4.1932-12.12.1993, ungarsk politiker. Under opstanden i 1956 deltog Antall i forsøget på at genoplive det ungarske husmandsparti (FKGP) og i grundlæggelsen af en kristen ungdomsunion. Efter de gennemgribende politiske reformer i 1989, som indvarslede et systemskifte, var han medstifter af Ungarsk Demokratisk Forum (MDF) og blev dets formand. Ved det første frie valg i marts 1990 blev Antall udnævnt til ministerpræsident for en koalitionsregering.