Järrestadristningen er et helleristningsfelt 6 km vest for Simrishamn i Skåne. Järrestadristningen dateres til cirka 1000 f.v.t. og er Skånes største helleristningsfelt. Der er i klippefladen indhugget cirka 550 figurer og 700 skåltegn; det hyppigst forekommende motiv er fodtegn, der optræder parvis. Desuden er der en unik figur, der viser et dansende menneske med fuglemaske.