Izvestija

Artikelstart

Izvestija, (russ. 'nyheder'), russisk dagblad, grdl. marts 1917 af arbejder- og bondesovjetten (sovjetter) i Skt. Petersborg. Izvestija var 1918-91 sovjetternes organ, udsendte bl.a. stats- og partiledernes taler og officielle meddelelser og var mere moderat i sin propaganda end partipressen.

Under generalsekretær Gorbatjovs perestrojka fra 1985 vandt avisen stigende anerkendelse og fastholdt trods efterfølgende forsøg på fornyet politisk kontrol sin journalistiske uafhængighed. I 1991 overtog medarbejderne bladet fra Den Øverste Sovjet, men i 2005 overtog det statsejede Gazprom aktiemajoriteten. I 2008 solgte Gazprom til det private medieselskab National Media Group.

Izvestija nåede i 1989 et oplag på 10,5 mio., men i takt med Ruslands økonomiske krise faldt oplaget til 521.000 i 1996. Det er i 2015 ca. 234.000.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig