Ivar Otto Bendixson, 1.8.1861-29.11.1935, svensk matematiker. Professor ved Tekniska Högskolan i Stockholm 1900-05 og ved Stockholms Högskolan 1905-27, rektor fra 1911. Han er især kendt for sine bidrag til algebra og mængdelære, bl.a. Cantor-Bendixsons sætning om strukturen af mængder af reelle tal, og matematisk analyse, bl.a. Poincaré-Bendixsons sætning om opførslen af løsninger til ikke-lineære differentialligninger i nærheden af singulære punkter.