Ivar Lo-Johansson

Ivar Lo-Johansson var en svensk forfatter, som både i tale og skrift bidrog afgørende til de svenske landarbejderes frigørelse fra det undertrykkende statarsystem, dvs. et system med stavnsbundne landarbejdere, der delvis lønnedes i naturalier.

I tiåret op mod dettes afskaffelse under 2. Verdenskrig optog emnet helt forfatteren. Optakten er den delvis selvbiografiske roman Godnatt jord (1933, på dansk 1942), som giver et rigt sammensat billede af det sörmlandske landproletariats åndelige og materielle nød. Som tendensroman opløser værket myten om svensk herregårdsidyl i grelle modsætninger, men som dannelsesroman munder den selv ud i en myte om kunsten som konflikternes løsning.

Spændingen mellem kunstnerisk individualisme og kollektiv socialskildring går igen i Bara en mor (1939, på dansk 1941). Traktorn (1943, på dansk 1944) afrunder romanrækken om "statarne" med at vise, hvordan mekaniseringen af landbruget tromler hen over de traditionelle livsformer. Rent sagligt behandlede han stoffet i Statarklassen i Sverige (1939) og Statarskolan i litteraturen (1972).

Lo-Johanssons sociale bevidsthed mundede ud i kritiske reportager om svensk ældreforsorg. I en række selvbiografiske værker fra 1950'erne overskuer han vigtige sider af sin virksomhed, fx Stockholmaren (1954, på dansk samme år), Journalisten (1956, på dansk samme år) og Socialisten (1958), der drejer sig om statardigteren og fagbevægelsen.

Herefter stod hans kunst mest i novellens tegn. Først i syv omfattende samlinger Passionsnoveller (1968-72, på dansk Passionerne, 1969) og derpå i historiske noveller som Lastbara berättelser (1974), hvor den altid saglige glød og sociale samvittighed kan slå ud i blodig ironi. Et udvalg på dansk af hans sene noveller er Visdommens brønd (1976). I sin høje alder genoptog den produktive digter sit memoireværk i fire bind, Pubertet, Asfalt, Tröskeln og Frihet (1978-85, på dansk 1979-87), hvis titler antyder en grænseoverskridende fortælleglæde og livsappetit, som også udmærker udvalget Skriva för livet (1989).