Ivan Løveridder

Ivan Løveridder, den længste af de tre Eufemiaviser. Digtet går tilbage til Chrétien de Troyes' versroman Yvain eller Le Chevalier au lion (sidste halvdel af 1100-t.), som har stofgrundlag i sagnene omkring kong Arthur.

Det franske digt overførtes til en norsk prosaversion, som imidlertid kun kendes i forkortet form fra den islandske Ívens saga (1400-t.). Både den norske og den franske tekst danner grundlag for det svenske digt Ivan Lejonriddaren (1303), som overførtes til dansk i senmiddelalderen.

I løs komposition beretter digtet malende om den høviske Ivans kampe og eventyr, hans trofaste følgesvend løven og hans kærlighedskonflikt, som får en lykkelig løsning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig