Ivan 6., Ivan Antonovitj, 1740-1764, nominel russisk kejser 28.10.1740-6.12.1741 med først Ernst Johann von Biron og senere sin mor, Anna Leopoldovna (1718-46), som regent. Efter paladsrevolutionen i 1741, der bragte Elisabeth Petrovna på tronen, blev Ivan og hans familie fængslet. I 1764 blev han dræbt under et forsøg på at befri ham fra fæstningen Schlüsselburg. Familien sad dog fortsat fængslet i Kholmogory ved Hvidehavet indtil 1780, da de resterende fire søskende blev frigivet og efter aftale med enkedronning Juliane Marie sendt til Danmark. Her fik de bopæl i Horsens, hvor det sidste medlem af familien døde i 1807.
Ivan 6.
Faktaboks
Ivan 6.
- Født
- 1740
- Død
- 1764
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.