Iuliu Maniu var en af de kendteste rumænske politikere i Mellemkrigstiden. Han fødtes i Transsylvanien i 1873, som på dette tidspunkt var en provins i Ungarn. Han døde i fængslet Sighet i 1953, hvor det kommunistiske regime i Rumænien havde idømt ham en lang fængselsstraf for at stå i forbindelse med udenlandske magter.

Uddannelse

Han blev uddannet jurist eftr studier i Cluj, Budapest og Wien, hvorefter han etablerede sig som advokat i Blaj (en mindre by i nærheden af Sibiu i Transsylvanien), der først blev en del af Rumænien i 1918. Maniu tilsluttede sig Transsylvaniens unerede kirke (græsk-katolske), som han arbejdede som advokat for.

I en periode arbejdede han som rådgiver for den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand.

Politikeren Maniu

Allerede i sin ungdom engagerede han sig i den nationale bevægelse i Transsylvanien, hvor han var med til at grundlægge Transsylvaniens Nationale Parti, hvis formål var at sikre rettigheder for provinsens rumænsk-talende flertal og på sigt forening med Rumænien. I sin egenskab af politiker blev han i 1906 indvalgt i det ungarske parlament i Budapest, hvor han spillede en aktiv rolle i den rumænske sag.

Efter 1. Verdenskrig stod Maniu i spidsen for kampagnen for at slutte Transsylvanien sammen med Rumænien. Det kulminerede i Den Store Nationale Forsamling i Alba Iulia den første december 1918, der krævede forening med Kongeriget Rumænien. Kampagnen lykkedes og blev anerkendt med Trianon-traktaten i 1920.

Politiker i Storrumænien

I det nye Storrumænien sluttede Manius nationale parti sig i 1926 sammen med Det Rumænske Bondeparti og benævntes herefter Det Nationale Bondeparti. Partiet var i mellemkrigstiden Rumæniens største og dannede regering i årene 1928-1930, i 1930 og 1932-1933.

For at bevare magten indgik Maniu i 1930 en aftale med den eksilerede kong Carol 2. om dennes tilbagevenden til tronen i Rumænien. Maniu stillede den betingelse, at kongens elskerinde Magda Lupescu ikke vendte hjem sammen med kongen. Da kongen ikke overholdt betingelsen, trak Maniu sig i protest fra posten som regeringsleder, og hans tillid til kong Carol 2. blev ødelagt.

Maniu vendte tilbage som regeringsleder i 1932 og blev på posten indtil 1933, hvor rumænsk politik udviklede sig i en autoritær og voldelig retning, der kulminerede med Carol 2.s kongelige diktatur i 1938.

Maniu er blevet kritiseret for op til 1937 valget at indgå en valgtaktisk aftale med den højreradikale Jerngarde. Formålet var at modvirke kongens stigende politiske indflydelse, men aftalen forhindrede ikke kongens magtovertagelse i februar 1938.

Maniu efter 2. Verdenskrig

Maniu var stadig leder af Det Nationale Bondeparti, da krigen i Rumænien sluttede i 1944. Som partileder for et liberalt parti levede man livet farligt, for det nye regime søgte med alle midler at forhindre partiets arbejde. Partiets ledere og medlemmer blev arresteret, overfaldet og i mange tilfælde myrdet. I 1947 blev Maniu sammen med en række af partiets ledere fængslet og idømt livstidsstraffe. Han døde i fængslet i Sighet i den nordlige del af Rumænien i 1953, 80 år gammel.

Iuliu Manius eftermæle

Maniu er efter omvæltningen i 1989 anerkendt som en af Rumæniens dygtigste politikere. Han var kendt som en retlinet og ærlig politiker, der ikke fik mulighed for at forbedre de fattige rumæneres vilkår, da han var regeringsleder. Verdenskrisen fra 1930 og de turbulente politiske omstændigheder i Rumænien forhindrede dette.

Den rumænske regering sørgede for hans rehabilitering i 1998, hvor der samtidig blev opsat en buste af ham på revolutionspladsen i Bukarest og i flere andre byer. En boulevard i Bukarest er opkaldt efter ham, ligesom hans billede er benyttet til rumænske frimærker i 1993 og i 2018. Efter sin død er han nu en national legende.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig