Ite missa est

Artikelstart

Ite missa est er præstens afsluttende henvendelse til menigheden umiddelbart efter velsignelsen i den romersk-katolske messe.

Faktaboks

Etymologi

Ite missa est er latin 'gå, (forsamlingen) er sendt bort'.

Den romersk-katolske messe, der tidligere bl.a. blev benævnt eukaristien eller brødets brydelse, fik fra 400-tallet betegnelsen messe fra bortsendelsesordene. Tidligere blev de sunget på den Kyrie-melodi, der indledte messen, men med liturgireformen i 1970 bortfaldt den i øvrigt ikke særlig gamle skik; nu synges bortsendelsen på en kort og enkel melodiformel.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig