Israel – sociale forhold, Ud over en obligatorisk sygeforsikring betaler alle til en landsdækkende social forsikringsordning, der står for udbetaling af socialhjælp til dårligt stillede, sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøttelse, pensioner og børnetilskud.

Enkelte af disse ydelser er betinget af, at modtageren har aftjent sin værnepligt; denne begrænsning betyder, at Israels arabiske mindretal ikke får dem.

Derudover eksisterer der en række særlige støtteordninger for Israels ultraortodokse samfund, bl.a. en studiestøtte, der i praksis gør det muligt at studere de hellige skrifter hele livet.

Trods det sociale sikkerhedsnet, som staten har spændt ud under de dårligst stillede, lever mellem 15 og 20% af befolkningen, overvejende arabere, under den officielle fattigdomsgrænse.

Læs mere om Israel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig