Israels geografi er, på trods af landets begrænsede udstrækning, særdeles varieret. Mod syd findes Negevørkenen med en meget spredt befolkning, mens Middelhavskysten har et op til 40 km bredt bælte med frugtbar landbrugsjord. Herfra stiger terrænet mod øst op til ca. 1000 m for derefter at falde brat ned mod Jordandalen og Det Døde Hav. Geologisk er denne region en fortsættelse af Den Østafrikanske Gravsænkning, Rift Valley.

Israel er et tørt land; den utilstrækkelige nedbør falder især om vinteren og især i de nordøstlige bjerge. Store midler investeres i forskning og anlæg til at sikre vandforsyning, herunder rørledninger fra nordøst til landbrugsområderne ved kysten, udvikling af vandbesparende kunstvandingsteknikker, rensning og genbrug af spildevand, afsaltning af brakvand og besparelser i industri og husholdninger.

Israels befolkning

Store dele af Israel er uhyre tæt befolket, mens især Negev kun har få bosætninger; samlet er befolkningstætheden 250 pr. km2, hvilket er det dobbelte af Danmarks.

Mere end noget andet land i verden er Israel præget af nylig indvandring; mere end 2,5 mio. indvandrere er kommet til siden 1948. I samme periode har 700.000 dog forladt landet. Befolkningen er fortsat ret ung, og fødselshyppigheden er højere end i de fleste andre ilande, ligesom dødshyppigheden er lav. Middellevetiden ligger på ilandsniveau og er højere end i Mellemøsten i øvrigt.

Befolkningens etniske og religiøse sammensætning

Befolkningens etniske og religiøse sammensætning er domineret af den jødiske indvandring. 82 % er jøder og 15 % muslimer, mens resten er drusere og kristne mindretal. 282.000 jødiske bosættere befinder sig på den okkuperede Vestbred, 18.000 i Golanhøjderne og 180.000 i Østjerusalem (alle tal fra 2006).

Den mest indflydelsesrige befolkningsgruppe er jøder indvandret fra Europa samt disses efterkommere. Langt de fleste af disse ashkenazim er fra Østeuropa, og en del af dem kom til Palæstina før staten Israels oprettelse.

Den anden store gruppe jøder, sefardim (i Israel kaldet mizrahi), kommer overvejende fra Afrika og Asien, herunder det øvrige Mellemøsten. Denne gruppe har siden 1960'erne været talmæssigt større end ashkenazerne, men er permanent underrepræsenteret på samfundets ledende poster, ikke mindst i det politiske system. Også økonomisk står de ringere end ashkenazim.

Lavest levestandard har generelt de ikke-jødiske grupper, især araberne.

Urbanisering

Israel er et ekstremt urbaniseret samfund, men uden kæmpebyer. Kun Jerusalem og Tel Aviv-området har mere end 1/2 mio. indbyggere. Størstedelen af befolkningen bor i mindre og mellemstore byer.

En særlig faktor i bosætningen og en vigtig del af Israels ideologiske fundament er kibbutzerne. Det er socialistisk inspirerede kollektiver, oprindelig inden for landbrugsproduktion, men siden 1980'erne også med forskellig industri. Der findes 200-300 kibbutzer med i alt ca. 130.000 indbyggere.

Israels beskæftigelse og erhverv

Beskæftigelsesmønstret ligner det, man finder i de øvrige ilande med 2/3 i den tertiære sektor, 1/4 i fremstillingsvirksomhed og kun få procent i landbruget. Samtidig med den fortsat store indvandring vokser økonomien støt, og arbejdsløsheden har været faldende og er relativt lav.

Landbruget

Landbruget har udviklet sig til et intensivt, kunstvandet jordbrug med brug af avanceret teknik. Landbrugspolitikken har styrket en udvikling mod selvforsyning med basisfødevarer og specialiseret eksportproduktion (bl.a. citrusfrugter og vandmeloner), men også mod at kunne absorbere lavtuddannede indvandrere.

Industrien

Industrien er præget af små og mellemstore virksomheder. En tredjedel kan betegnes som højteknologisk produktion, og en del er stærkt specialiseret med bl.a. diamantbranchen som en vigtig post. Vigtige brancher er bl.a. cellulose, petrokemi og elektronik. 30 % af industriproduktionen eksporteres.

Den offentlige sektor

Den offentlige sektor er voksende med mange beskæftigede i bl.a. sundheds- og uddannelsesvæsen. Også finanssektoren er i vækst; den bygger på et udstrakt samarbejde mellem den private og den offentlige sektor. Desuden har Israel satset på kommunikationsområdet, som er stærkt udbygget og i kraftig vækst.

Turismen

På trods af fortsatte uroligheder, også under fredsprocessen i 1990'erne, er turismen i vækst; i 1996 kom 2,2 mio. turister til landet. Men indtægterne har ikke tidligere tiders betydning for økonomien, og samtidig er israelernes turisme i udlandet vokset betydeligt.

Infrastrukturen er meget veludbygget med hovedvægten på et omfattende vejnet mellem alle større byer. Der er busruter overalt, mens jernbanerne spiller en mindre, om end stigende rolle for persontransporten.

Ressourcer og miljø

I Negevørkenen findes store ressourcer af råfosfat, men i øvrigt er landet fattigt på mineraler. Sydvest for Det Døde Hav findes enkelte oliefelter, men produktionen er lille.

Israel står over for betydelige økologiske problemer. Først og fremmest med vandforsyningen, der for 60-70 % vedkommende anvendes af det intensivt dyrkede landbrug. Men også problemer efter fældning af skovområder, luftforurening og gødnings- og pesticidrester i de sparsomme grundvandsressourcer.

Både flora og fauna er artsrig. Med sin placering i grænseområdet mellem udbredelsen af nordlige og sydlige fuglearter og på vigtige trækruter rummer Israel en lang række fuglelokaliteter af international betydning.

Der gøres en betydelig indsats for at bevare den oprindelige natur; 300 naturreservater dækker ca. 1600 km2.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig