Island - retssystem

Island - retssystem, Det islandske retssystem har bevaret sit danske præg. På nogle få områder gælder dog stadig Jónsbók, en islandsk lov fra 1281. Island har deltaget i det nordiske lovsamarbejde, og flere af de love, som er indført efter 1918, har et nordisk forbillede; i 2000 har Island endvidere indført den nye nordiske købelov. Island har tidligere ikke i samme grad som de andre nordiske lande deltaget i det internationale lovsamarbejde. Som medlem af EFTA har Island dog i 1995 gennemført Luganokonventionen om domstolenes kompetence og fuldbyrdelse af domme, og i 2000 har Island tiltrådt CISG. I 2005 er indført en konkurrencelov, som følger de principper, der findes i EUs konkurrenceregler.

Det islandske retsvæsen blev reformeret i begyndelsen af 1990'erne. Der er otte underretter, héraðsdóur, samt Højesteret, Hæstiréttur, i modsætning til i Danmark og de fleste andre europæiske lande, hvis domstolssystemer omfatter tre instanser. Island har ud over de almindelige domstole to særlige domstole, Félagsdómur, der dømmer i arbejdsretlige sager, og Landsdómur, hvis kompetence nærmest svarer til Rigsrettens i Danmark.

Læs mere om Island.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig