Island - geologi

Island. Forkastning ved Þhingvellir.

.

Stokkur gejser.

.

Island. Gejser springer i området ved Strokkur.

.

Vulkankrater nord for Reykjavik.

.

Island. Boblende kilder, bl.a. Smidur, i Geysir-områdets sydvestlige del, Sydisland.

.

Hólar på Nordisland.

.

Island. Geotermisk energi.

.

Island. Den Blå Lagune, Bláa Lónið, på Reykjaneshalvøen SV for Reykjavík. Søens vand pumpes ned i den hede undergrund med henblik på elproduktion i kraftværket i baggrunden, hvorfor det indeholder forskellige mineraler. Det 20-50 °C varme og efter sigende helsebringende badevand tiltrækker hele året mange gæster.

.

Öskjuhlid omgivet af blå lupiner. Det er varmtvandsbeholdere til Reykjaviks varmeforsyning.

.

Island - geologi, Island ligger på en del af Den Midtatlantiske Ryg, hvor vulkansk aktivitet har været særlig kraftig lige siden den begyndende opsplitning mellem den amerikanske og den europæiske lithosfæreplade. Øen er næsten symmetrisk opbygget omkring en aktiv vulkansk spredningszone, der strækker sig i nordøst-sydvestlig retning.

En østlig sidegren forløber fra den centrale del af Island til Vestmannaeyjar; en vestlig følger Reykjanes. Spredningen foregår med ca. 2 cm om året og ledsages af jordskælv, der dog kun undtagelsesvis medfører store ødelæggelser. Spredningen sker ved kraftig opsprækning og ved opstigning af smelter langs spredningszoner, der har flere vulkancentre, fx Hekla, Krafla og Askja. Spredningszonen har flere gange springvis skiftet plads, og med den også de vulkanske centre. I de mellemliggende områder findes sletter af basaltisk lava. Disse er dannet ved udbrud gennem sprækkesystemer, der står i forbindelse med centrene. Hovedparten af Island er opbygget af basaltiske lavaer, men en mindre del, ca. 10%, er sure og intermediære bjergarter (andesitter og rhyolitter). Hertil kommer 5-10% vulkanoklastiske bjergarter (tuffer, agglomerater) og sedimenter. De ældste lavabjergarter stammer fra begyndelsen af Miocæn for ca. 25 mio. år siden.

Klimaet var i begyndelsen af Miocæn en del varmere end nu, og i tørve- og søaflejringer findes rester af en varmekrævende flora. Gennem den sidste del af Tertiærtiden blev klimaet efterhånden koldere, og de første kendte gletsjeraflejringer er ca. 3 mio. år gamle. Siden har perioder med nedisning vekslet med mere isfri forhold. Under den seneste istid (Weichsel) var stort set hele Island dækket af gletsjere.

Ved vulkanudbrud under gletsjere dannes store mængder af smeltevand, der resulterer i voldsomme smeltevandsstrømme, såkaldte jøkelløb, der kan forårsage store ødelæggelser. I historisk tid har mindst fire subglaciale vulkaner været aktive, især Katla under Mýrdalsjökull, der senest havde udbrud i 1918, og Grímsvötn under landets største gletsjer, Vatnajökull, der senest havde udbrud i 1996. Den kraftige vulkanske aktivitet er baggrund for forekomsten af et stort antal varme kilder og gejsere.

Læs mere om Island.

Vulkanudbrud i historisk tid, hvis udbrudsproduktion overstiger 1 km3 bjergart
år vulkan art
871 Vatnaöldur1 pliniansk udbrud2
934 Eldgjá basaltisk spalteudbrud
1000 Katla pliniansk udbrud
1104 Hekla pliniansk udbrud
1362 Öræfajökull pliniansk udbrud
1477 Veiðivötn basaltisk spalteudbrud
1485 Katla pliniansk udbrud
1510 Hekla pliniansk udbrud
1625 Katla pliniansk udbrud
1636 Hekla pliniansk udbrud
1660 Katla pliniansk udbrud
1693 Hekla pliniansk udbrud
1721 Katla pliniansk udbrud
1724-29 Mývatn basaltisk spalteudbrud
1755 Katla pliniansk udbrud
1766 Hekla pliniansk udbrud
1783 Laki basaltisk spalteudbrud
1845 Hekla pliniansk udbrud
1875 Askja pliniansk udbrud
1947-48 Hekla pliniansk udbrud
1963-67 Surtsey submarint udbrud
1Askelaget fra udbruddet er kendt som landnamslag, der faldt under Islands første bebyggelse.
2Eksplosivt udbrud med enorme askemængder.
Små udbrud har forårsaget lokale katastrofer. Udbruddet fra Hekla i 1970 på 0,1 km bjergart resulterede i fluorforgiftning af kreaturer pga. askenedfald i Nordisland; udbruddet på Heimaey i 1973, der var af lignende størrelse, resulterede i, at fiskerbyen måtte opgives ca. et år.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig