Isernia er en by i den italienske region Molise med 20.900 indbyggere (2021). I romertiden hed den Aesernia. Ofte anvendes navnet også om det nærliggende arkæologiske fundsted Isernia la Pineta, hvor man har fundet redskaber, såkaldte pebble tools, fra for ca. 700.000 år siden i ældre palæolitikum. Sammen med fund fra Vallonnet i Frankrig er det de ældste kendte redskaber i Europa. Fundstedet blev opdaget i 1979.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig