Iseosøen, Lago d'Iseo, Sebino, sø i Norditalien 50 km vest for Gardasøen. Den 62 km2 store sø, med en middeldybde på 251 m, ligger i 185 m højde og er berømmet for sin skønhed, bl.a. pga. klippeøen Monte Isola, der rejser sig ca. 400 m over søens krystalklare vand. Den østlige bred er tættest bebygget; for enden af floddalen Val Camonica i søens nordlige ende ligger små, gamle byer, fx Pisogne og Lovere, der nu er præget af letindustri.