Faktaboks

Isarnus

Isarn

Død
18. september 1310

Isarnus var en fransk gejstlig, ærkebiskop af Riga 1300-1302 og Lund 1302-1310.

Baggrund

Isarnus stammede fra en gammel og rig slægt i Carcasonne i Sydfrankrig. I 1284 blev han valgt til biskop i sin hjemby, men han fik problemer, da det kom frem, at han var barnebarn af en kætter. Dette udelukkede ham fra at beklæde kirkelige embeder, men i 1291 opnåede han en pavelig dispensation. Han blev derefter kapellan hos pave Bonifacius 8., der herefter sendte han til Danmark i 1295.

Ærkebispestriden

Isarnus skulle her få kong Erik 6. Menved til at frigive ærkebiskop Jens Grand. Ærkebispestriden kulminerede i 1297 med pavens bandlysningsdom, som Isarnus skulle sætte i kraft. Det skete med ringe held, men i år 1300 udnævntes han til ærkebiskop af Riga som tak for sin indsats. I 1302 lod paven Isarnus bytte embede med Jens Grand for at få endt ærkebispestridighederne. Den langvarige ærkebispestrid blev endelig afsluttet i 1303, da Erik Menved gav efter for de kirkelige krav, efter at han var sluppet af med Jens Grand.

Ærkebiskop af Lund

Isarnus var ærkebiskop i Lund i knap otte år. I sin tid forberede han Lundekannikernes præbender og "forbedrede Lundstiftets gårde og slotte". Da han manglede det almindelige netværk for danske biskopper, og han omgav sig derfor for det meste med franske og italienske klerke.

Isarnus forflyttedes i 1310 til ærkesædet Salerno, men døde på rejsen dertil i Avignon.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig