Isabella (navn på dronninger af Spanien)

Isabella 1. den Katolske, 1451-1504, dronning af Castilien, datter af Johan 2. af Castilien og León. Ved at hun giftede sig med Ferdinand 2. den Katolske af Aragonien i 1469, og fordi Reconquistaen blev bragt til ende med erobringen af det muslimske Granada i 1492, blev Spanien samlet til et hele.

Ved broderen Henrik 4. den Afmægtiges død i 1474 krævede Isabella at blive anerkendt som regent af Castilien og León. Adel og kirke splittedes i to grupper, en for Isabella, en anden for Henriks datter Juana, og først efter at have undertvunget sin niece med våbenmagt blev Isabella dronning.

Hele riget var da i opløsning og truet af franske angreb, og Isabella 1. gik frem med strenghed. Forbrydere blev henrettet i hundredtal, adelen undertvunget, og fejder mellem adelsfolk blev standset. Isabella genetablerede økonomisk orden, bl.a. ved at styrke handelsflåden, og iværksatte lovarbejder som De kongelige forordninger for Castilien i 1483. Hun ledede personligt de store belejringer ved Málaga, Baza og Granada, og hun støttede Columbus i hans foretagender. Samtidig arbejdede hun for, at indianerne i de nyopdagede områder skulle døbes og ikke gøres til slaver.

Isabella 1. beskyttede i rigt mål kulturen ved hoffet og begunstigede kunsten, og under hende udkom den første castilianske grammatik. Hun regerede Castilien sammen med sin mand, som hun inspirerede til nogle af hans mest grusomme handlinger.

Isabella 2., Marie Louise, 1830-1904, spansk dronning, datter af Fernando 7. Isabella blev dronning i 1833 og erklæret myndig i 1843. De følgende ti år var præget af fremgang, bl.a. pga. Ramón María Narváez, som var førsteminister i flere perioder.

Isabella 2. blev som 16-årig gift med sin fætter Francisco de Asís (1829-1902), med hvem hun fik fire børn. Parret levede imidlertid adskilt, og Isabellas mange elskere svækkede hendes popularitet i offentligheden. Hendes indblanding bidrog til mange regeringsskift og deraf følgende ustabilitet i samfundet; i 1868 tog en revolutionær junta magten, og Isabella flygtede til Paris. I 1870 abdicerede hun til fordel for sin søn, der i 1875 blev konge som Alfonso 12.