Isabel Allende kalder sig historiefortæller, og i begyndelsen af sit forfatterskab udtalte hun, at forfatteren fungerer som "folkets hukommelse", fik verdenssucces med sin store, fantasifulde debutroman Åndernes hus. Denne slægtsroman, fortalt med hovedvægt på kvinderne, skildrer med udgangspunkt i selvbiografisk stof tre generationers liv i 1900-tallets demokratiske, men spændingsfyldte Chile, og den bratte overgang til Augusto Pinochets voldelige diktatur.
Hendes næste roman, De amor y de sombra (1984, på dansk Kærlighed og mørke, 1986), handler om forelskelsen mellem to unge chilenere og deres deltagelse i modstandskampen mod diktaturet.
Den politiske og sociale dimension i forfatterskabet træder i baggrunden i Eva Luna (1987, på dansk 1988) og Cuentos de Eva Luna (1990, på dansk Eva Luna fortæller, s.å.), hvor hovedmålet nu er at "fortrylle læseren". Fortælleren i Eva Luna erklærer, at man godt må sætte kulør på virkeligheden, "så rejsen gennem dette liv ikke bliver alt for kedelig".
Den sociale medleven får dog igen en tydeligere plads i El plan infinito (1991, på dansk Den uendelige plan, 1992), en udviklingsroman med den amerikanske drøm som tema. Den er delvis baseret på Allendes anden mands liv i blomstergenerationens og Vietnamkrigens Los Angeles og San Francisco.
I erindringsbogen Paula (1994, på dansk i 1995) beskrives den 28-årige datter Paulas sygdom og død, vekslende med Isabel Allendes erindringer. Efter den erotiske kogebog Afrodita (1997, på dansk Afrodite, 1998) griber romanerne Hija de la fortuna (1999, på dansk Lykkens datter, s.å.) og Retrato en sepia (2000, på dansk Portræt i sepia, 2001) tilbage i tiden før Åndernes hus og skildrer nogle chilenske familiers skæbne i San Francisco og Chile.
La ciudad de las bestias (2002, på dansk Uhyrernes by, s.å.), El reino del dragón de oro (2003, på dansk Gulddragens rige, s.å.) og El bosque de los pigmeos (2004, på dansk Pygmæernes skov, s.å.) udgør en ungdomstrilogi, der skildrer drengen Alexanders eventyrlige rejser med sin journalistfarmor til verdens fjerne afkroge.
I erindringsbogen Mi país inventado (2003, på dansk Mit opdigtede land, 2004) fortæller Isabel Allende om sit liv og om hændelser, der har inspireret forfatterskabet. El Zorro (2003, på dansk Zorro: en legende fødes, 2005) er beretningen om Latinamerikas legendariske forkæmper for retfærdighed.
Siden er bl.a. fulgt de historiske romaner Inés del alma mía (2006, på dansk Inés, min sjæls veninde, 2007) og La isla bajo el mar (2010, på dansk Øen under havet, 2011) samt El cuaderno de Maya (2011, på dansk Mayas dagbog, 2012), der udspiller sig i nutiden. I 2008 udkom desuden erindringsbogen La suma de los días (på dansk Summen af vore dage, s.å.). I 2014 udgav hun krimien El juego de Ripper (på dansk Ripper, 2015). I 2015 behandlede Isabel Allende alderdommen som tema i romanen El amante japonés (på dansk Den japanske elsker, 2021).
I 2017 udkom Más allá del invierno (på dansk Hinsides vinteren), som indeholder selvbiografiske elementer, finder sted i New York og tematiserer bl.a. migrationen fra Latinamerika til USA. I 2019 udgav hun romanen Largo pétalo de mar (på dansk Håbets rejsende, 2020), hvor et ægtepar på flugt fra Den Spanske Borgerkrig rejser til Chile i samme skib som Pablo Neruda.
I 2020 publicerede hun værket Mujeres del alma mía (på dansk Mit hjertes kvinder), som er en selvbiografisk refleksion over hendes relation til feminismen. Heri fremhæver hun stærke kvindeskikkelser som Virginia Woolf, hendes datter Paula eller Carmen Balcells. I 2022 udkom den historiske roman Violeta (udkom på dansk samme år), som giver den kvindelige hovedpersons perspektiv på de vigtigste historiske episoder i 1900-tallet.
I 2023 udkom romanen El viento conoce mi nombre (på dansk Blæsten kender mit navn). Her sammenvæver hun fortid og nutid, og hun tematiserer flugten fra hjemlandet, rodløsheden og kærligheden mellem forældre og børn.
I starten af hendes litterære karriere skrev Allende desuden adskillige skuespil, men den altovervejende del af hendes forfatterskab hører til fiktionsprosaen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.