Historisk oversigt

Periode Begivenhed
ca. 7000-6000 f.v.t. Mesolitikum
ca. 4000 f.v.t. Agerbrug, neolitiske marksystemer i Vestirland.
ca. 3500 f.v.t. Megalitgrave; dysser, kæmpejættestuer og gravpladser.
ca. 2000 f.v.t. Bronzealder; etablering af minedrift.
ca. 300 f.v.t. Keltisk kunst introduceres.
ca. 100 f.v.t. Jernalder; voldanlæg og befæstninger.
ca. 430-795 Kristendommen indføres; småkongedømmer, men fælles retsorden. Klostervæsenet udvikler sig til en verdslig magt.
750 Klosterreformbevægelsen Céli Dé.
795 De første vikingeangreb.
841 Vikingerne anlægger Dublin.
1014 En irsk hær sejrer over en stor gruppe vikinger i Slaget ved Clontarf.
1170-1172 Efter flere forsøg lykkes det englænderne at indtage Dublin og det østlige Irland med hjælp fra irske småkonger.
1350-1500 Størstedelen af Irland kommer under engelsk overhøjhed. Englænderne assimileres, og den irske kultur bevarer sin egenart. Kun området omkring Dublin (the Pale) er domineret af englænderne.
1536 Det irske parlament anerkender den engelske konge som kirkens overhoved.
1541 Henrik 8. af England kåres til konge af Irland.
1594-1603 Niårskrigen mellem den irske adel og englænderne, der derefter fremmer tilflytningen af protestanter.
1660- Den engelske konge begrænser katolikkernes ret til at eje jord; deres økonomiske og politiske indflydelse minimeres.
1690-1691 Jakob 2. af Englands hære bliver slået af Vilhelm 3. af Oranje.
1691 Det irsk-katolske flertal mister valgretten og retten til embeder (Penal Laws). Irland bliver regeret som et besat land af englænderne; parlamentet domineres af det anglikanske mindretal.
1700-tallet Lempelse af katolikkernes vilkår.
1790'erne De sidste rester af Penal Laws ophæves.
1791 Society of United Irishmen etableres med krav om katolikkernes ligestilling og irsk selvstændighed.
1800 Parlamentet ophæver sig selv.
1801 Union mellem England og Irland; kun protestanterne får sæde i det engelske parlament.
1800-tallet Etableringen af irske frihedsbevægelser; begyndende guerillakrig.
1829 Katolikkerne får valgret.
1845-1847 Kartoffelpesten hærger, udvandringen til USA tager til.
1870'erne Fæstebøndernes retsstilling over for godsejerne styrkes, og den irske ejerandel af jorden vokser. Krav om selvstyre (Home Rule).
1885 Begrænset Home Rule indføres; parlament i Dublin.
1912 Parlamentet i London vedtager udvidet Home Rule for Irland, men ordningen udsættes. Optræk til borgerkrig; protestanterne danner i 1913 den frivillige borgerhær Ulster Volunteers og katolikkerne Irish Volunteers.
1916 Påskeoprøret; udråbelsen af en selvstændig irsk republik, der nedkæmpes af engelsk militær.
1919-1921 Den irske uafhængighedskrig.
1921 Den Irske Fristat og en nordirsk stat med Home Rule etableres.
1937 Vedtagelse af en forfatning for Den Irske Republik (Éire).
1940-1945 2. Verdenskrig; Irland neutralt.
1949 Officiel proklamation af Den Irske Republik; udmeldelse af Commonwealth of Nations.
1973 Medlem af EF.
1985 Den Anglo-irske Aftale.

Læs mere i Den Store Danske

Læs videre om Irlands forhistorie

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig