Iridium, det første kommercielle satellitbaserede kommunikationssystem til mobiltelefoni og dataoverførsel. Det benytter 66 LEO-satellitter (Low Earth Orbit), der blev opsendt 1997-98 til en højde af 778 km og placeret i polære baner i seks planer med 11 operationelle satellitter samt reservesatellitter i hvert plan. Omløbstiden om Jorden (over polerne) er ca. 100 min. Enhver af satellitterne kan sende og modtage med 48 "spot beams" (se satellitkommunikation) med en diameter på 660 km på Jorden, hvorved hele jordoverfladen er dækket af et net med ca. 3200 celler. Satellitternes korte omløbstid indebærer, at kommunikationen fra en terminal til en satellit kun har en varighed på maksimalt 15 min, men samtaler overføres automatisk til en anden satellit, som i næste periode dækker området. Signalerne sendes fra satellit til satellit, indtil de når den jordstation (gateway), der er nærmest den kaldte Iridium- eller fastnettelefon.

Iridium-systemet blev designet af Motorola og ejet af Iridium LLC, et internationalt konsortium af firmaer og regeringer fra forskellige dele af verden med hovedkontor i Washington, D.C., USA. Inden systemet blev operativt, gik firmaet konkurs i 1999, og satellitter og jordstationer blev opkøbt i 2000 af et nyt konsortium, Iridium Satellite LLC. Systemet kom i kommerciel drift i 2001.

Navnet har relation til grundstoffet iridium med atomnummer 77, dvs. med 77 elektroner kredsende omkring kernen, idet der oprindelig var planlagt opsendelse af 77 satellitter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig