Irene Lisboa, 1892-1958, portugisisk pædagog og forfatter. I novellelignende "optegnelser" har hun kompromisløst og indfølende beskrevet anonyme skæbner i folkelige miljøer, fx Título Qualquer Serve (1958, En hvilken som helst titel duer). Interessen for hendes særegne værker er stigende, bl.a. for børne- og ungdomsbøger som Uma Mão Cheia de Nada, Outra de Coisa Nenhuma (1955, En håndfuld af intet, en anden af ingenting).