Irene, Eirene, ca. 752-803, byzantinsk kejserinde, gift med Leo 4. Irene regerede fra 780 som formynder for sin søn Konstantin 6., indtil han blev myndig i 790. I 797 lod hun ham afsætte og blinde og gjorde sig til enehersker i egen ret. Hun blev afsat ved et kup i 802 og endte sine dage i et kloster. Irene genindførte brugen af hellige billeder i 787 efter ikonoklasmens første periode.