Iran – uddannelse, Skolesystemet, der er baseret på islamiske traditioner, er offentligt og omfatter en femårig grundskole efterfulgt af et treårigt vejlednings- og orienteringsstadium; undervisningen er på disse trin gratis. Den efterfølgende fireårige overbygningsuddannelse er opdelt i en teknisk erhvervslinje og en akademisk linje. Oprykning afhænger i hele uddannelsessystemet af den enkelte elevs eksamensresultat ved slutningen af et skoleår. Adgang til højere uddannelse er baseret på centralt udformede prøver.

Der findes 126 højere uddannelsesinstitutioner (1990) samt Åbent Universitet og fjernundervisning. Læseplanerne, der er obligatoriske, formuleres centralt. Deltagelse i uddannelse på alle niveauer er fordoblet i 1980'erne; især for piger og kvinder har der været en stigning.

Læs mere om Iran.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig