Iran - massemedier

Iran - massemedier, Iranske massemedier er underlagt censur og overvejende kontrolleret af staten. De første aviser blev grundlagt i 1800-t., men en egentlig pressedannelse skete først 1905-11 i tiden omkring den konstitutionelle revolution.

I dag findes der ca. ti større dagblade, hvoraf de fleste udgives i Teheran. De to største dagblade, der også udgives internationalt, er Ettelaat (Information), grdl. 1925, med et oplag på ca. 500.000 (1996) og Keyhan (Universet), grdl. 1941, med et oplag på ca. 350.000 (1996). Nyhedsbureauet Islamic Republic News Agency (IRNA) blev grundlagt i 1936 og reorganiseret 1979.

I 1940 oprettedes en radiostation i Teheran, hvor også tv blev etableret i 1958. Der eksisterer i dag tre landsdækkende radiokanaler, hvoraf den ene bringer recitationer af Koranen o.l. Tv har to landsdækkende og 28 lokale kanaler. Se også arabisk presse.

Læs mere om Iran.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig