Inuvialuit

Inuvialuit, (af canadisk inupik inuvik 'ægte inuit' og -aluit 'gruppe'), område i arktisk Canada med delvis selvstyre; 344.000 km², 6080 indb. (2004). Området strækker sig fra Mackenzie Rivers delta mod øst og omfatter Banks Island, dele af Victoria Island samt en række mindre øer. Det er et såkaldt land claim-område, dvs. et område, hvor den oprindelige befolkning har gjort krav på brugs- og ejendomsretten til arealer og resurser, baseret på deres tusindårige udnyttelse af området.

Aftalen, som blev gennemført i 1984, var den canadiske regerings første større aftale af denne type; to tidligere aftaler omfattede mindre områder i Québec. Aftalen giver Inuvialuit absolut ret til 90.649 km² land inkl. retten til olie, gas og mineraler i et areal på 13.000 km². Landområderne administreres af Inuvialuit Regional Corporation. Inuvialuitaftalen udsprang bl.a. af lokal modstand mod en plan om at bygge en olieledning tværs over Mackenziedeltaet. Den skulle transportere Beauforthavets store olie- og naturgasproduktion sydpå. Transporten foregår nu især med tankskibe.

Størstedelen af inuitbefolkningen, inuvialuit, bor i hovedbyen Inuvik (3586 indb.); hovedsprog er inuvialuktun, gwich'in og engelsk. Jagt og fiskeri er de vigtigste primære erhverv; i Tuktoyaktuk findes Canadas eneste bedrifter med tamrener. I øvrigt er kysten præget af olie- og gasaktiviteterne samt en række militære radarer i den såkaldte Distant Early Warning-kæde.