Inuit Ataqatigiit

Inuit Ataqatigiit, Inuit-sammenslutningen, grønlandsk politisk parti, dannet i 1976 som en politisk gruppe. Inuit Ataqatigiit, der i 1978 blev et parti, var stærkt venstreorienteret og havde selvstyre og løsrivelse fra Danmark foruden et tættere samarbejde med stammefrænder omkring polarcirklen som politisk mål.

Faktaboks

etymologi:
Inuit Ataqatigiit er grønlandsk af hhv. inuit, pluralis af inuk 'menneske' og ataqatigiit 'sammenhold'

Med tiden er partiet blevet mere moderat og har fået stigende vælgertilslutning; partiet har i flere perioder været i koalition med Siumutpartiet i Landsstyret. 2001-07 var Inuit Ataqatigiit repræsenteret i Folketinget ved Kuupik Kleist; han blev herefter formand for partiet. I 2014 trak han sig fra posten, og partiets folketingsmedlem Sara Olsvig valgtes til ny formand.

Ved Landstingsvalget i 2009 blev Inuit Ataqatigiit den store sejrherre; partiet opnåede 43,7% af stemmerne og er herefter det største parti i Grønland. Partiet indgik herefter i en landsstyrekoalition sammen med Demokraatit og Attaviittut Kattusseqatigiit; Kuupik Kleist blev landsstyreformand. Ved valget i 2014 gik partiet igen tilbage og opnåede kun 33,2% af stemmerne; 11 medlemmer af Inatsisartut.

Partiets hjemmeside, dansksproget udgave

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig