Ingrid Jespersen

Faktaboks

Ingrid Jespersen
født:
1867
død:
1938

Ingrid Jespersen.

.

Ingrid Jespersen, 1867-1938, grundlægger af Ingrid Jespersens Skole for Piger (1894), indtil 1930 leder og derefter bestyrelsesformand til sin død.

Som skoleleder var Ingrid Jespersen respekteret for sin organisatoriske dygtighed; pædagogisk tog hun bl.a. initiativ til indførelse af husgerning og sløjd som skolefag og indretning af et egentligt fysiklokale; som underviser huskes hun som en livfuld formidler af dansk litteratur, ligesom hun besad en række tillidsposter i skolerelaterede ministerielle udvalg og kommissioner.

Skolen afholdt præliminæreksamen 1898-1907, studentereksamen fra 1908 og pigeskoleeksamen 1909-64.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig