Ingolf

Artikelstart

Ingolf, Ingolf Christian Frederik Knud Harald Gorm Gustav Viggo Valdemar Aage, f. 17.2.1940, greve af Rosenborg, ældste søn af arveprins Knud og arveprinsesse Caroline-Mathilde. Ved ægteskabet i 1968 med grevinde Inge (f. Terney (21.2.1938-21.7.1996)) frasagde Ingolf sig prædikat af prins til Danmark og fik i stedet titel som greve af Rosenborg. Han blev gift 2. gang i 1998 med advokat Sussie Hjorhøy (f. 20.2.1950), som herved fik titel af grevinde af Rosenborg. Grev Ingolf har ingen børn.

Han driver godset Egeland ved Egtved nær Kolding. Han er tillige major af reserven i Livgarden.

Hvis kvindelig arvefølge ikke var blevet indført, da Tronfølgeloven sammen med Grundloven blev ændret i 1953, ville grev Ingolf være blevet konge efter sin far, som var lillebror til Frederik 9.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig