Inger Bentzon, 1886-1971, dansk forfatter til adskillige romaner for voksne og børn, flere skrevet under pseudonym. Især børnebøgerne, bl.a. Lille Lise-Lotte og Buksetroldene (1930), hvori hun fremhæver betydningen af familiesammenhold, vandt stor udbredelse, og hun blev en af Danmarks mest læste forfattere.