Inge den Ældre, d. ca. 1100, svensk konge, nævnt i et brev fra pave Gregor 7. i 1080, da han tiltrådte regeringen. Inge var en ivrig tilhænger af kristendommen, hvorfor han blev fordrevet af sin svoger, Blotsven. Ca. 1100 var han ifølge bl.a. islandske kilder i krig med den norske kong Magnus 3. Barfod. Ved fredsslutningen giftede Magnus sig med Inges datter, Margareta Fredkulla, der siden blev gift med den danske kong Niels.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.