Faktaboks

Inge Hvid-Møller
Født
6. oktober 1912
Død
18. februar 1970

Inge Hvid-Møller var en dansk skuespiller og sceneinstruktør.

Hun fik sit gennembrud i Riddersalen i gyseren Og derfor dræber jeg (1942). Hendes passionerede talent kom især til udfoldelse i en række roller hos Jean Anouilh, frem for alle titelrollen i Antigone (1946) på Allé-Scenen.

Hun var den første Stella i Finn Methlings Rejsen til de grønne skygger (1952), og hendes rollefag rakte fra Tjekhov over Tennessee Williams til Bertolt Brecht, hvis Mutter Courage hun i 1961 spillede på Aalborg Teater.

I 1950'erne var Inge Hvid-Møller desuden virksom som iscenesætter, bl.a. i Radioteatret og af Onkel Vanja (1953) på Allé-Scenen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig