Industriens Arbejdsgivere, arbejdsgiverforening, stiftet i 1990 ved en fusion mellem Jernets Arbejdsgiverforening og Industrifagene. Med ca. 25.000 ansatte i ca. 4300 medlemsvirksomheder blev foreningen den største medlemsorganisation inden for Dansk Arbejdsgiverforening, og den har været en væsentlig drivkraft i strukturudviklingen inden for arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer.

I 1992 fusionerede Industriens Arbejdsgivere og Industrirådet under navnet Dansk Industri.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig