Indore, by i den indiske delstat Madhya Pradesh 500 km NØ for Mumbai; 1,96 mio. indb. (2011, med forstæder). Byen ligger ved floderne Sarasvati og Khan i de lave Vindhyabjerge og er præget af tekstilindustri. Den er bl.a. kendt for Rajawadapaladset, Kanch Mandir-templet med spejlklædt indre og Chhatri Bagh, mindegrave for Holkarkongerne.