Imre Kertész

Faktaboks

Imre Kertész
født:
1929
død:
2016

Imre Kertész, 1929-2016, ungarsk forfatter. I 1944 blev han som jøde deporteret til koncentrationslejren Auschwitz og senere Buchenwald. 1948-51 arbejdede han som journalist i Budapest; han blev afskediget, da avisen antog det kommunistiske partis program.

Herefter ernærede Kertész sig som oversætter af tysksproget litteratur, bl.a. Friedrich Nietzsche, Ludwig Wittgenstein, Arthur Schnitzler og Elias Canetti, der alle har øvet indflydelse på hans forfatterskab, hvis substans henter sin erfaring fra koncentrationslejren, der som sindbilledet på det totalitære system ses som det afgørende billede på 1900-t.s kultur.

Debutromanen, De skæbneløse (1975, da. 1996, 2002), om en dreng i koncentrationslejr registrerer menneskets lidelser og ikke mindst dets tilpasning til et system i et køligt, distant sprog. Den menneskelige ødelæggelse, som et totalitært styre forårsager — mennesket, der frarøves sin skæbne — og overlevelsens problem indgår også i Kaddish for et ufødt barn (1990, da. 2002), en lang og sælsom smuk indre monolog hvor B., forfatter og skønlitterær oversætter, forsøger at få styr på hvad det vil sige at være menneske, og jøde, i en verden der har frembragt Auschwitz. Han refererer brudstykker af samtaler, han har haft med sin hustru og med filosoffen Obláth og med sit bibliotek, men først og fremmest med sig selv.

Detektivhistorie (2001, da. 2005) blev skrevet, mens Ungarn var en totalitær stat, og kan læses som en parabel over menneskenes livsvilkår i et diktatur. Nådeløst afdækker Kertész angiveriets, torturens og paranoiaens logik og diktaturets arketyper: kynikeren, bødlen og medløberen.

Eksperimenter med dagbogsoptegnelser og indre monolog præger Galejdagbog (1992) og Jeg — en anden: Forvandlingens krønike (1997, da. 2003), der reflekterer over kultur, identitet og ændrede betingelser efter Murens fald. "Jeg er en anden": Det var Arthur Rimbauds berømte formel, som Kertész bruger som ét af flere mottoer til en slags selvbiografisk roman, hvor dagbogsnotater fra perioden 1991–95 går hånd i hånd med filosofiske overvejelser over, hvad det vil sige at være menneske. "Hvem er jeg?", "Forstår jeg mit liv?", spørger han sig selv. Alt taler imod det: det fremmede jeg, den selvretfærdige moralist, den løgnagtige fabelfabrikant.

Helten i Likvidation (2003, da. 2004) er Keserü, forlagsredaktør og læser af profession. Hans ven, forfatteren B., som vi kender fra Kaddish for et ufødt barn, har begået selvmord og efterladt sig et teaterstykke med titlen ”Likvidation”, som Keserü har reddet, før det blev konfiskeret af politiet, og som nu indgår som en større tekst i romanen Likvidation.

Dossier K. (2006, da. 2007) er en slags selvbiografi, hvori Kertész fører en samtale med sig selv om sit liv og sit forfatterskab og gør det med løssluppen munterhed: Hans jødiske baggrund og problemer med at overleve under kommunismen. Hans kærlighedsforhold og sammenhængen mellem hans eget liv og hans romanpersoners skæbne. Man befinder sig midt i et ironisk maskespil og spørger sig selv: Hvad er fiktion og hvad er virkelighed?

Den stadige undersøgelse af holocaust og totalitarisme i et intenst sprog og en original optik indbragte i 2002 Kertész nobelprisen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig