Faktaboks

Imogen Cunningham
Født
1883
Død
1976

Imogen Cunningham, 1883-1976, amerikansk fotograf. Imogen Cunningham er en af fotografiets kvindelige hovedfigurer, som var aktiv gennem mere end halvdelen af fotografiets historie og eksperimenterede med dets muligheder til sin død.

Efter uddannelse hos E.S. Curtis (1868-1952) blev hun portrætfotograf i Seattle og arbejdede senere i San Francisco for blade som Vanity Fair.

Imogen Cunningham er især kendt for sine præcise formstudier fra 1920'erne, heraf mange platinaftryk med plantemotiver. Hun var pioner inden for straight photography og udstillede i 1932 sammen med bl.a. Edward Weston og Ansel Adams under navnet Group f/64.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig