Imari, japansk by på den nordvestlige del af Kyushu; 54.900 indb. (2016). Området havde tidligere produktion af kul, som blev udskibet fra havnen; nu er byen præget af skibsværfter og træindustri.

Imariporcelæn

Japansk arita-porcelæn er opkaldt efter byen, hvorfra store mængder af porcelæn blev udskibet til Europa og Sydøstasien fra begyndelsen af 1600-t. Det tidlige blå-hvide shoki-imari var koreansk i stilen; fra midten af 1600-t. fremstilledes kinesisk påvirket blå-hvidt ko-imari (eller arita) samt det farverige emaljedekorerede imariporcelæn. Se Japan (kunsthåndværk).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig