Illustrated London News, britisk nyhedsmagasin, grundlagt 1842 som ugeblad af Herbert Ingram (1811-60). Det gennemillustrerede blad bragte i sine første år foruden nyhedsaktuelt stof en del artikler om britisk dagligliv, men koncentrerede sig efterhånden helt om de aktuelle begivenheder og kultur. Oplaget kom efter få år op på 3 mio.

Bladet var pioner mht. anvendelse af træsnit og fra 1912 rotogravure, men blev siden trængt af dagbladene, da de også begyndte at bringe aktuelle billeder. Bladet blev månedsblad i 1971 for fra 1988 at udkomme hver anden måned. Fra 1994 udkom det med to numre om året. Bladet blev lukket i 2003.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig