Faktaboks

Iljitsch Johannsen
Født
1925
Død
1957

Iljitsch Johannsen, 1925-1957, dansk forfatter. Efter en bleg lyrisk debut 1944 kom den digtsamling, Iljitsch Johannsen især huskes for, Harlekin og døden (1949): både frie og bundne strofer med surrealistisk billeddannelse, sansning og drøm, fortsat i Nature morte (1950).

Efterhånden tilførtes spansk kolorit, ved selvsyn og bl.a. under indtryk af García Lorca, hvis Zigøjnerballader han gendigtede 1952, og hvem han viede et dramatisk digt, Smedjerne i Granada (1956).

Iljitsch Johannsens modernisme rummer sammen med traditionelle træk en folketone, der også præger efterladte digte, Skabelse (1962), et supplement til hans fem digtsamlinger. Han omkom ved en ulykke i Sydfrankrig. Udvalgte digte udkom i 1991.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig