Faktaboks

Ilham Aliyev

aserbajdsjansk İlham Əliyev

Født
24. december 1961, Baku

Ilham Alijev fotograferet ved sin indsættelse som præsident i Baku 2003.

.

Ilham Aliyev er en aserbajdsjansk politiker, der blev valgt som præsident i 2003.

Han er søn af den foregående præsident Heydar Aliyev. Ilham Aliyev er uddannet i historie og internationale forhold på Institut for Internationale Relationer, MGIMO, i Moskva.

I 1994 blev han ved farens mellemkomst vicepræsident i Aserbajdsjans statslige olieselskab. I 1995 blev han valgt til parlamentet, og i 1999 valgtes han som viceformand i det regerende Nye Aserbajdsjanske Parti, hvis formand han blev i 2005. I 2000 blev han genvalgt til parlamentet, hvor han også blev formand for den aserbajdsjanske delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling, der i 2004 udnævnte ham til æresmedlem som tak for hans engagement i europæiske værdier.

Præsidentembedet

I 2003 udnævnte faren ham til premierminister og opstillede ham som Det Nye Aserbajdsjanske Partis præsidentkandidat. I oktober 2003 vandt han præsidentvalget, der blev stærkt kritiseret af nationale og internationale observatører og fremkaldte protestdemonstrationer. Aliyev lod flere hundrede arrestere og har også siden slået hårdt ned på oppositionen, senest i forbindelse med parlamentsvalget i november 2005, der blev vundet af hans parti. Som præsident har Aliyev samlet al magt i sine hænder, og parlamentet har kun ringe indflydelse.

I oktober 2008 blev han genvalgt med 87 % af de afgivne stemmer. Til valget opstillede syv kandidater, og valgdeltagelsen var på 75 %. OSCE's valgobservatører udtalte, at det ikke levede op til internationale standarder. Det samme gjaldt folkeafstemningen i marts 2009, hvor Aliyev med overvældende flertal fik hjemmel til at sidde i mere end to perioder a fem år, i realiteten på livstid.

Ilham Aliyev sidder dermed fuldkomment på magten, men på den anden side er det lykkedes ham at åbne Aserbajdsjan op for omverdenen, hvilket har haft en positiv effekt på den aserbajdsjanske økonomi.

Parallelt med den økonomiske udvikling har Ilham Aliyev formået at modernisere og opruste det aserbajdsjanske militær.

Konflikten og krigen om Nagorno-Karabakh

Ilham Aliyev har aktivt forsøgt at løse Nagorno-Karabakh-konflikten gennem international politik, men i 2010’erne var Aliyev begyndt at true Armenien med at løse problemet gennem militær magt. Efter 2016 opstod der flere skudvekslinger og militære sammenstød mellem Aserbajdsjan og armenske styrker i området. Konflikten eskalerede igen i 2020, hvor skudvekslinger blev afløst af militære kampe, som kort efter udviklede sig til en krig. Ilham Aliyev indledte en militær offensiv, hvor han iført militæruniform holdt flere tv-transmitterede taler til nationen. Krigen varede i over en måned, og Aserbajdsjan fik kontrol over aserbajdsjanske områder omkring Nagorno-Karabakh, som armenske styrker havde besat siden begyndelsen af 1990’erne.

Gennem krigen har Ilham Aliyev opnået stor popularitet og opbakning fra landets befolkning, hvilket har bidraget yderligere til hans magtposition.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig