Ikeda, japansk by, nordvestlig forstad til Osaka; 103.100 indb. (2016). Byen er en del af den store Hanshin-industriregion på det centrale Honshu. Under den tidlige industrialisering var byen præget af tekstilindustri; nu rummer området især boligbebyggelse, rekreative områder, gartnerier og planteskoler. Efter åbningen af Kansai International Airport bruges lufthavnen i byens sydlige del udelukkende til indenrigsflyvninger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.